Kraniosakral terapi

Kraniosakral terapi (KST) er en behandlingsform, hvor jeg arbejder på en meget blid men dybdegående måde med hænderne især på hovedet og ryggen.

 

Klinik Solkilden Kraniosakral Terapi

 

Hvad er Kraniosakral terapi?

Kraniosakral terapien arbejder med knogler, membraner (hjernehinder), cerebrospinal væske (hjernevæske), muskler, bindevæv og organer, og har hermed indflydelse på nerve-, hormon- og immunsystemet, og har dermed en effekt på hele kroppen.

Kraniosakral terapi er en meget blid men dybtgående manuel behandlingsform, som arbejder med kroppens egne ressourcer med det sigte, at påvirke kroppen til selvhelbredelse.

Hvilke problemer kan afhjælpes med Kraniosakral terapi?

Mine erfaringer viser, at det har en stærk virkning mod:

  • muskelspændinger
  • piskesmæld
  • hjernerystelse
  • hovedpine
  • migræne
  • søvnbesvær
  • angst
  • stress
  • hormonubalancer
  • tand- kæbesmerter eller knoglesmerter i kæben

Voksne, og børn i alle aldre, kan have god gavn af Kraniosakral terapi. Jeg kan trykke meget nænsomt på babyer, så de også kan få virkning af dette.

Oprindelse af Kraniosakral terapi?

Kraniosakral terapi udspringer fra en osteopatisk (manuel-medicinsk) metode, og blev først beskrevet af den amerikanske osteopat og læge William Sutherland omkring år 1920. Det var W. Sutherland, der fik dokumenteret, at der er bevægelighed mellem kranieknoglerne også hos voksne. Op igennem det 20. århundrede arbejdede først Sutherland, og siden hans elever, videre med disse opdagelser og skabte teknikker, der blev en del af den osteopatiske behandlingsform.

I 1970-erne forskede den amerikanske osteopat og læge John Upledger videre på disse optegnelser, og udviklede Kraniosakral terapien som selvstændig behandlingsform. Den danner grundlaget for terapiformen, som vi kender den i dag. Kraniosakral terapi udøves i dag blandt andet af læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og andet sundhedspersonale i USA, Europa, Australien og New Zealand, og kom til Danmark midt i ’80-erne.

Hvordan foregår Kraniosakral terapi?

Du ligger behageligt på min briks på klinikken i Næstved, med et nyvasket tæppe og håndkæde, og får et tæppe over dig. Jeg vil holde blidt på dit hoved, ansigt og kroppen hvor jeg arbejder blidt. Der vil blive afspillet rolig musik under behandlingen.

Ofte har du som klient gået over længere tid, og hobet gener og lidelse op. Derved tager en behandlingsproces også en længere periode. Hver enkelt behandling skal have tid at virke og stabilisere sig, så et forløb over 3– 5 behandlinger med et til to ugers mellemrum mellem hver, er givtigt.